Nyheder
Torsdag, 10. maj 2012 13:48
Multikamp banner

Inspireret af OL i London, hvor der som bekendt konkurreres i adskillige sportsgrene, har vi sammensat en udfordring til alle sportsudøvende danskere i London – MULTIKAMP

 

 


Konceptet for TDFC’s Multikamp er enkelt; I bliver ved start inddelt i hold a 3 personer og får udleveret et ark med poster/opgaver samt et kort. Der vil på arket være angivet hvor mange point hver post/opgave giver. Holdene må dele sig på de fleste poster/opgaver, men der vil også være et par opgaver der kræver samarbejde. Vinderne af TDFC’s Multikamp 2012 er det hold der samler flest point indenfor 2.5 time.

Gennem de 2.5 time vil I blive udsat for en række forskellige sportslige opgaver og vi kan garantere at der er udfordringer for alle niveauer og muskelgrupper...
Vi tager gerne hensyn mht. holdinddeling, så giv os endelig besked hvis I har nogle bestemte I gerne vil på hold med – ellers finder vi et hold til jer.


Tid Søndag den 17. juni 2012 kl. 14.00 – 17.00
Sted Hampstead Heath. Vi mødes ved cafe’en nedenfor Paliament Hill
Pris £10
Tilmelding medlemmer; www.teamdenmarkfc.com
ikke – medlemmer; www.multikamp.eventbrite.com
Dress Code Løbesko, sportstøj til udendørs aktivitet, badetøj
Omklædning Der vil være mulighed for at klæde om på de offentlige toiletter.

Vi anbefaler at I møder omklædte og klar til kamp.
Vi skal nok passe på jeres tasker med skiftetøj under aktiviteterne.
Spørgsmål: skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest opdateret: Lørdag, 12. maj 2012 21:40
 
Billeder fra Greenwich Tough Run & Generalforsamling PDF Udskriv Email
Skrevet af Kristine Henningsen   
Mandag, 23. april 2012 08:24

Greenwich Tough Run

Selvom det godt nok er ved at være nogle uger siden, så ville vi lige nævne at der nu ligger billeder på hjemmesiden fra ‘Greenwich Tough 5, 10 og 15km’.  TDFC stillede op med løbere til ALLE tre distancer. Ruten gik gennem Greenwich Royal park der byder på bakker for folk med hår på brystet!  Men på toppen kunne vi nyde udsigten over London og Themsen. En (5km), to (10 km) eller tre (15 km) gange rundt og op og ned i parken.

Solen skinnede og alle var klar – nogen mere klar end andre (vi skal nok lade være med at nævne navne Søren E., men som Kristoffer altid siger, så skal man aldrig gå ned på udstyret) mens Philip til dette løb selv nåede at hæfte sit racenummer på trøjen (men også kun lige på et hængende hår).  Efter alle var kommet flot i mål fik vi en velfortjent frokost på pubben og efterfølgende havde Birthe bagt drømmekage til de morgenfriske løbere.

Se billederne på hjemmesiden.


Flot klaret Marianne, Malou, Ulla, Birthe, Philip, Pelle, Søren og Francis.  Også tak for støtte på bakkerne (og M&Ms) til Kristine, Elliott og Vasco.

Generalforsamling

Og så skal vi også lige minde om at det er nu på lørdag at der er generalforsamling og dejlig dansk-ish morgenmad:

Lødag 28. april kl. 10.00
Elixir Bar
162 Eversholt Street
NW1 1BL


Tilmelding til generalforsamling og morgenmad er ikke nødvendig, men det vil være en stor hjælp hvis I så vidt muligt tilmelder jer på hjemmesiden så vi kan sikre os at der er rigeligt med morgenmad.  Efter generalforsamlingen følges vi op i parken til normal lørdagstræning.
Vi glæder os meget til at se Jer.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen af Team Denmark F.C.
Kristine, Marianne, Søren, Thomas, Birthe, Eva, Kristian og Ulla

Senest opdateret: Mandag, 23. april 2012 09:05
 
Generalforsamling PDF Udskriv Email
Skrevet af Admin   
Mandag, 09. april 2012 16:29

Det er nu blevet tid til klubbens årlige Generalforsamling, der afholdes lørdag den 28 april 2012 kl. 10.00, paa Elixir Bar, 162 Eversholt Street, NW1 1BL.
Klubben er i dagens anledning vært ved en god tillempet dansk morgenmad med pålægschokolade etc. til de morgenfriske.

Ved generalforsamlingen vil bestyrelsen som vanligt redegøre for klubbens aktiviteter gennem det sidste år og mødet er din mulighed for at komme med nye ideer og deltage i diskussionerne. Der skal vælges bestyrelse og som altid er alle bestyrelsesposterne til valg og vi vil gerne opfordre de der er interesserede i hyggeligt foreningsarbejde i en velfungerende bestyrelse til at rette henvendelse til en af nedenstående hurtigst muligt.

Det er dog vigtigt at understrege at du ikke behøver at være bestyrelsesmedlem for at få indflydelse i TDFC. TDFC’s succes er 100%
afhængig af medlemmernes engagement og vi er alle store tilhængere af fornyelse og input fra klubbens medlemmer. Derfor opfordrer vi jer alle til at deltage aktivt i klubbens arbejde og fremføre jeres ideer.

Agenda for generalforsamlingen 2012 er som følger:
1. Velkomst
2. Formandens beretning
3. Regnskab
4. Fodboldklubben
5. Løbeklubben
6. Golfklubben
7. Marketing & web
8. Fester og andre sociale arrangementer
9. Eventuelt
10. Valg af Bestyrelse
Punkter til eventuelt skal være bestyrelsen i hænde senest den 20. April 2012. Skriv eller ring til Ulla; 07811360498,  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Tilmelding til generalforsamling og morgenmad er ikke nødvendig, men det vil være en stor hjælp hvis I så vidt muligt tilmelder jer på hjemmesiden så vi kan sikre os at der er rigeligt med morgenmad. Efter generalforsamlingen foelges vi op i parken til normal loerdagstraening.
Vi glæder os meget til at se Jer.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen af Team Denmark F.C.
Kristine, Marianne, Søren, Thomas, Birthe, Eva, Kristian og Ulla

 

Senest opdateret: Mandag, 09. april 2012 16:38
 
Træning henover vinteren 2011/2012 PDF Udskriv Email
Skrevet af Ulla Vitting Madsen   
Tirsdag, 22. november 2011 22:42
Nu nærmer julen sig og vi begynder så småt at forberede os på et par mørke kolde måneder.
Som tidligere har vi i bestyrelsen valgt at holde pause med træningen i december og januar, da det kniber med fremmødet og underlaget til både løb og fodbold ofte er iset til.

Planen for vinteren i Team Denmark FC er i år som følger:

  • Lørdag den 26. november 2011: sidste normale træningsdag i parken inden juleferien. Vi håber på stort fremmøde til både løb, fodbold og pub!
  • Onsdag den 30 november 2011: vi tager en tur i skøjtehallen. Se invitation på hjemmesiden.
  • Lørdag den 3. december 2011: løbeklubben deltager i Santa Race i Battersea Park. 6km løb i julemandskostume. Nærmere info følger.
  • Lørdag den 3/ søndag den 4 dec 2011: Fodboldklubben slutter sæsonen af med en 11 mandskamp. Exact dato TBC.
  • Lørdag den 10 december 2011: Ingen træning MEN til gengæld klubbens store julefrokost.
  • Herefter juleferie fra lørdagstræningen frem til lørdag den 4 februar 2012. Medlemmer der brænder for at spille fodbold/løbe er meget velkomne til selv at organisere træning.
  • Søndag den 15 januar 2012: Løbeklubben afholder nat-orienteringsløb på Hampstead Heath. Alle er velkomne!
  • Lørdag den 4 februar 2012: vi starter forårssæsonen i både fodbold- og løbeklubben. Efter træning samles vi om en gang varm suppe i parken - det er jo kyndelmisse! :)
Senest opdateret: Mandag, 09. april 2012 16:35
 
Arrangementer efterår 2011 PDF Udskriv Email
Skrevet af Ulla Vitting Madsen   
Søndag, 18. september 2011 20:15
Så er starten gået til en spændende efterårssæson i TeamDenmark FC efter en nervepirrende kirketurnering…
Vi håber at I alle har haft en alletiders sommer og er klar til et actionpacked efterårsprogram da vi har nemlig har været super flittige i bestyrelsen med at lægge planer! Herunder er en flok datoer til kalenderen;

* Mandag den 31. oktober (aften) – Halloween special løb
Et 7.5km løb langs et nedlagt hjemsøgt railwaytrack i London for de modige…

* Søndag den 13.november – Great Canal halvmarathon
Klubben har på nuværende tidspunkt 14 (yes fjorten!) tilmeldte til The Great Canal halvmaraton – både løbere, golfere og fodboldspillere stiller op - og vores 3 Sports Directors foregår selvfølgelig med et godt eksempel og har lovet at løbe forrest… ;) Der er stadig ledige pladser – også i heppekoret hvis man er mere til den slags.

* Torsdag den 24. november (aften) – Natorienteringsløb
Helt nat bliver det ikke, men vi kan garantere et orienteringsløb i mørke omgivelser der sætter jeres orienteringssans på en extra prøve! Der bliver mulighed for at vælge mellem 5 og 10km, så alle kan være med.

* Lørdag den 10. december – Dansk Julefrokost
Klubbens årlige julefrokost med hjemmelavet dansk julemad, snaps, pakkeleg mm. Der bliver rift om de 70 siddepladser til julemiddagen, så hold jer klar på tilmeldingsknappen når vi åbner for tilmelding om en uges tid.

Derudover er fodboldklubben igang med at arrangere et par venskabskampe OG golfklubben brygger på en klubpokalturnering. Nærmere info vedrørende de enkelte arrangementer følger.

Mens vi er i gang med annoncering af datoer vil vi da også gerne nævne 2 koncerter med danske bands i London, hvor vi med sikkerhed ved at klubben er repræsenteret med adskillige medlemmer;
* Volbeat den 29. oktober
* TV-2 den 11. november (30 års jubilæumskoncert)

Sidst men ikke mindst - husk der er både fodbold- og løbetræning hver lørdag hele efteråret og vi glæder os til at se jer!
Senest opdateret: Søndag, 18. september 2011 20:27
 
«FørsteForrige12345678910NæsteSidste»

Side 1 af 21

Leveret af Joomla!. Valid XHTML and CSS.