| Arrangementer efterår 2011 |
|
|
|
| Skrevet af Ulla Vitting Madsen |
| Søndag, 18. september 2011 20:15 |
|
Så er starten gået til en spændende efterårssæson i TeamDenmark FC efter en nervepirrende kirketurnering… Vi håber at I alle har haft en alletiders sommer og er klar til et actionpacked efterårsprogram da vi har nemlig har været super flittige i bestyrelsen med at lægge planer! Herunder er en flok datoer til kalenderen; * Mandag den 31. oktober (aften) – Halloween special løb Et 7.5km løb langs et nedlagt hjemsøgt railwaytrack i London for de modige… * Søndag den 13.november – Great Canal halvmarathon Klubben har på nuværende tidspunkt 14 (yes fjorten!) tilmeldte til The Great Canal halvmaraton – både løbere, golfere og fodboldspillere stiller op - og vores 3 Sports Directors foregår selvfølgelig med et godt eksempel og har lovet at løbe forrest… ;) Der er stadig ledige pladser – også i heppekoret hvis man er mere til den slags. * Torsdag den 24. november (aften) – Natorienteringsløb Helt nat bliver det ikke, men vi kan garantere et orienteringsløb i mørke omgivelser der sætter jeres orienteringssans på en extra prøve! Der bliver mulighed for at vælge mellem 5 og 10km, så alle kan være med. * Lørdag den 10. december – Dansk Julefrokost Klubbens årlige julefrokost med hjemmelavet dansk julemad, snaps, pakkeleg mm. Der bliver rift om de 70 siddepladser til julemiddagen, så hold jer klar på tilmeldingsknappen når vi åbner for tilmelding om en uges tid. Derudover er fodboldklubben igang med at arrangere et par venskabskampe OG golfklubben brygger på en klubpokalturnering. Nærmere info vedrørende de enkelte arrangementer følger. Mens vi er i gang med annoncering af datoer vil vi da også gerne nævne 2 koncerter med danske bands i London, hvor vi med sikkerhed ved at klubben er repræsenteret med adskillige medlemmer; * Volbeat den 29. oktober * TV-2 den 11. november (30 års jubilæumskoncert) Sidst men ikke mindst - husk der er både fodbold- og løbetræning hver lørdag hele efteråret og vi glæder os til at se jer! |
| Senest opdateret: Søndag, 18. september 2011 20:27 |


